stik mig så den staveplade mit private blabber, det skal sku ud – også selvom jeg ikke er den fødte ordbog

det at ha’ en plan

planer er fantastiske, man kan ha' planer for alt muligt;

ferie, sin arbejdsdag, indkøb, hvad man vil med sit liv osv.

man kan også ha' planer for ting der ingen planlægning kræver, eller bare planer som ingen mening gir.

en del piger/kvinder går ind under denne kategori, min kone har det med at planlægge alt, det er nok ikke helt løgn når jeg siger at toiletbesøg er planlagt og sikkert står i hendes kalender.

værst er det dog ikke at ha' nogen plan,  intet mål eller idé med hvor man vil hen.

jeg arbejder for et firma der pt. ikke har nogen plan for hvor de vil hen. det kan godt være ret fustrerende, i hvert fald når det ikke ser ud til at der kommer nogen afklaring på det inden for den nærmeste fremtid.

hvis man spørger direkte er svaret:

det ved vi ikke helt, men i hvert fald at tjene penge

er det rigtigt ? det med pengene havde jeg aldrig gættet, er i sikre på det er jeres plan ? det lyder mere som det man automatisk gør når ens strategi/plan for virksomheden går som man har planlagt.

jeg tror faktisk det er de færeste virksomheder der har en forretningsstrategi der køre på skinner tænker ret meget over at der "skal tjene penge", det gør de bare.

hvad er moralen ?

jo, den må være ha' en plan for hvad du vil, især hvis der er andre mennesker der er afhængige af hvad denne plan indebære, eller er bekymrede over hvilke konsekvenser det vil ha' for dem at du ikke har.