stik mig så den staveplade mit private blabber, det skal sku ud – også selvom jeg ikke er den fødte ordbog

19Oct/090

jatak til tomatsuppe af henkogt tomater

her til aften tog vi hul på det sidste testglas af de henkogte tomater og brugte det sammen med lidt salt og peber som tomatsuppe - en klar hitter !

så næste gang jeg skal lave en portion, så blive det sku af en del flere kg ... man skal jo da op på en kritisk masse før det er sjovt

- og det er også energibesparende at fylde ovnen helt op med glas.

husk at få noget godt brød til

12Sep/090

opskrifter der da klart skal testes

gule tomater

har lige set mad der holder på dr's hjemmeside - tak til hasse for det link

her snakkede camilla plum om henkogning - noget jeg ikke har set siden min mormor lavede henkogte blommer og det er vel 15-20 år siden..

nå, men 2 af de ting hun lavede var henkogte chili/chilisauce og gul tomatketchup

jeg har før lavet alm. rød tomatketchup og det bliver super lækkert, men den gule her lyder fame godt

- og så er det jo lige det der henkognings stunt, der gør at ens ketchup kan holde i årevis - og ikke de 3-4 uger i køleskabet som min kunne

det skal da klart prøves...

2Sep/091

bang og så er der gået 3 år

lidt vildt ikke, det er i dag 3 år siden lolly og jeg blev gift...

hvad er der så sket i den mellemliggende tid ? - en ting er der i hvert fald sket

  • vi er blevet forældre til daniel, det i sig selv er mega stort - og lidt skræmmende
  • så har vi fået lavet vores terrasse (næsten) færdig, det har så også kun taget - ja, 3 år
  • jeg er tilbage og arbejder nu igen for bellcom

det var vidst de vigtige, jeg kan ikke rigtig huske mere i hvert fald

12Aug/090

pasta med tomatsovs

ville lige dele denne med jer, det er en ret let opskrift og den smager godt.

  • 1-2 løg
  • 1/4 aubergine
  • 1/2 rød peberfrugt
  • 1/2 grøn peberfrugt
  • 2 fed hvidløg
  • 1/2 - 1 chili
  • 1/2 pk bacon
  • 1 ds hakkede tomater
  • 5 - 10 blade frisk basilikum
  • pasta penne
  • salt
  • peber
  • olivenolie

hak løget, hvidløget og chili'en

skær de øvrige grøntsager i "rustikke stykker" .oO(hvad end det er..)

svits løg, hvidløg og chili i nogen minutter i lidt olivenolie, tilsæt bacon og lad det svitse med yderligere 3-4 minutter

tilsæt peberfrugt, aubergine og tomat - lad det småsimre i 15 minutter og sæt så vand over til pasta

når pastaen er færdig er tomatsovsen også - smag til med salt og peber og tilsæt basilikum

- velbekomme

9Jul/096

mandolinjern – manne de er dyre

har igennem lang tid tænkt på at købe mig et mandolinjern og ville idag liige se lidt på hvad sådan en fætter kostede

en halv rumraket viser det sig

ikke nok med at man skal ha' selve mandolinen, man skal også ha' den tilhørende slæde og uden at blinke har man så spenderet 1300 bobs på et stykke værktøj til køkkenet.

- fik jeg sagt at prisen er excl. moms og at de findes i dyrere udgaver !

mon det er pengene værd ? jeg ved det ikke, men jeg kan godt se behovet for en, den ville gøre en del madlavning meget lettere

Tagged som: , 6 Kommentarer
28Apr/093

sikke en dejlig gave

da jeg kom hjem fra arbejde i går stod der en gave på bordet som så viste sig at være til mig

le grill

lolly - min dejlige kone - havde simpelthen købt en cobbgrill til mig, hvor sejt er det lige.. jeg er i hvert fald super glad for den og gæder mig meget til at teste den - skal bare lige ha fundet på hvad der skal laves...

man kunne finde lidt inspiration på cobb's hjemmeside, ja man kunne

jeg overvejede kort om man skulle registrere cobbskrifter.dk, men det ville jo kræve en indsats at holde en sådan side kørende...

Tagged som: , , 3 Kommentarer
13Jan/097

det rette værktøj til jobbet

sådan skal det være, ikke så meget pis...

hvis man skal ha sat lister eller paneler op, så køb sådan en svend her, det gør altså en gør-det-selv-idiot's liv meget lettere ...

hvad kan jeg side... 300 bops godt givet ud.

min nye sømpistol

min nye sømpistol

Tagged som: 7 Kommentarer
23Oct/082

dagens lektie

ok, jeg har lært 3 ting i dag.

  1. stol aldrig på en medarbejder fra vvsafdelingen i bauhaus
  2. tænk dig om før du handler... selvom du har spurgt dig til råds !
  3. stol aldrig på en medarbejder fra vvsafdelingen i bauhaus

vi der "ejer" vores eget hus kender det alle.. en udluftningsdysse i en radiator er utæt... eller, nogen af os kender det.. os med de gamle huse, med mange gør-det-selv-fusker-løsninger

hvad gør man her ? man tager da i bauhaus:

mig: "jeg har det her problem...."
nar: "ok, køb denne og sæt i i stedet"
mig. "jamen, skal der så ikke lukkes vand af systemet osv.. ?"
nar: "nej.. det burde ikke være nødvendigt, den kan man sagtens skifte uden ..."
mig: "jamen, der vil da komme et ret stort vandtryk fra stueetagen, når radiatoren er i kælderen.."

- her var det nok jeg bare skulle være stoppet op og lyttet til mig selv...

næ nej, har lige brugt det meste af en time på at gøre rent efter 10+ liter sort radiatorvand, der med ret stort tryk blev skudt ud i vores ene badeværelse.. fik dog den gamle prop sat i igen, men den er jo så stadig utæt *suk*

tak til bauhaus for denne lille lærestreg... i morgen vil jeg så ringe til en vvs'er og høre hvad jeg skal gøre, eller om han bare skal komme forbi...

over and out

24Jul/082

farvel til tangegård

så har vi lige været med til at flytte for mor og far - det var lidt mærkeligt

de har boet på tangegård i nu 27 år, så det er jo faktisk det meste af det liv man kan huske - det eneste liv rita kan huske faktisk.

så pakkes flyttebilen

jeg kan huske at jeg som barn syntes at det var møj irriterende at vi boede på landet. kammeraterne fra skolen gad sjældent køre de 2½km ud til os, så det med at ha' besøg af skolekammerater var ikke det der var mest af... men

i dag er jeg super glad for at vi gjorde. vi havde en masse frihed og en masse muligheder

- hvem i byen havde f.eks. egen motoriseret go-kart, ingen der tyssede på én når man legede røvere og soldater ude i haven, og lavet huler i de omliggende skove og, og, og...

jeg kommer helt sikkert til at savne at komme "hjem" på gården og gå ude i markerne og se de forskellige årstider.

det nye hus

jeg håber meget at i (mor og far) kommer til at trives i jeres nye hus, det er i hvert fald et dejligt hus, og udsigten derfra er sku heller ikke så ringe endda

tak for en god tid på gården og held og lykke med det nye kapitel i jeres liv.

29Jan/080

vi har nok alle en historie om en håndværker

jeg ved ikke om vi bare alle er uheldige og får fingre i de 2-3 brådne kar blandt håndværkerene og så for at vi ikke skal være ene om den uheldige oplevelse, ja så anbefaler vi de "uheldige" til vores venner og familie... eller hvad

jeg syntes i hvert fald at det er paradoksalt at alle i min omgangskreds kan historier om håndværkere der enten:

  1. ikke dukker op
  2. ikke ringer / vender tilbage
  3. laver noget lort
  4. ikke laver det de faktisk er blevet betalt for
  5. ikke rydder op efter sig
  6. smadre et eller andet i ens hjem i deres iver på at være ude af døren igen kl. 1300
  7. laver det halve af hvad de skulle og så aldrig dukker op igen
  8. indsæt-selv-mærkelig-hændelse-her

vi er selv ude i at ha' skiftet fra en vvs-mand til en anden, for at få "bedre betjening" - men hvad sker der så.. jo, den nye vvs'er er ikke et hak bedre.. typisk

det kunne godt være man efterhånden skulle være lidt hård og så gi' dem en sviner så andre ikke falder i samme hul.