mig, mig, mig….
jeg er ikke sikker på hvornår det præcist startede, men jeg ved at jeg ikke er helt tilfreds med udviklingen
vi er blevet en nation af egocentrerede individer
så kan det vidst ikke siges mere klart. men jeg står dog fast på at det er sådan det forholder sig
jo, der er selvfølgelig undtagelser lige som inden for alt andet, men som hovedreglen mener den almene dansker at "jeg" er vigtigst - skide være med de andre...
vi kender det jo allesammen;
køen i supermarkedet:
kan i så åbne en kasse til der er mange (5) i kø...
- indforstået; "jeg" gider ikke vente på det bliver min tur, få nogen til at gøre noget så "jeg" kan komme videre i mit meget vigtige og travle liv
i vejkrydset der er ved at skifte fra gult til rødt:
"jeg" skal altså nå over, den skifter jo kun liiige til rødt
- indforstået; "jeg" er lige glad med om den faktisk er skiftet til rødt og at "jeg" kan komme til at forvolde andre skade, så længe "jeg" kommer de 30sokunder hurtigere frem
og man kan jo blive ved, har du aldrig stået og betragtet nogen hvor du har tænkt "slap dog lige af makker, du er ikke den eneste der har en stram hverdag"
- jeg har i hvert fald, jeg har også været ham den travle, der har haft lige lidt for kort lunte
der hvor det i den grad pusler mig at vi er blevet sådan er, er når man nu kigger i aviser, blade, høre radio og ser tv - så er det jo roen, at være sammen med sin familie og venner - det afslappede liv der tæller
det er her vi gerne vil være, men hvordan hulen stemmer det overend med at vi alle bliver mere og mere egocentrerede, det kan jeg ikke få til at stemme ...
jeg gad godt at vi alle (migselv incl.) kunne blive bedre til at give hinanden plads og ikke heletiden tro at verden drejer rundt for "mig" - for det gør den sku ikke - verden kunne ikke være mere ligeglad, den har tænkt sig at dreje rundt mange 1.000.000 år efter du og "jeg" er væk
budskabet: slap dog af, ta' en dyb indånding og nyd livet